Ottoman, puf eller bænk?
BEAM kan det hele, og tilføjes det minimalistiske bord bliver møblet endnu mere funktionelt. Designinspirationen er hentet i massive træbjælkers stoiske og solide udtryk, som skaber en følelse af tryghed og stabilitet, der inviterer til at tage plads og hvile, vente eller arbejde. Den polstrede siddeenhed hviler på et elegant stel, der skaber en spændende kontrast og giver BEAM en svævende lethed og et moderne udtryk. BEAM kommer i størrelserne small og large, og bordet passer til begge størrelser. Skal der indrettes et større område, kan BEAM placeres på utallige måder og skabe unikke miljøer i miljøet.