VEDLIGEHOLD OG PLEJE
VEDLIGEHOLD OG PLEJE

Bæredygtigt indkøb af holdbare materialer er en vigtig del af SOFTLINEs overordnede filosofi. Hovedparten af vores materialer og komponenter får vi fra etablerede forhandlere primært i Europa. Det sikrer os sporbarhed, høj kvalitet og lavest mulige miljømæssige påvirkning. Kort og godt bestræber vi os på at skabe bæredygtige produkter af høj kvalitet, der holder.

PRODUKTETS LIVSCYKLUS

Størstedelen af møblerne fra SOFTLINE har aftageligt betræk, der gør det nemt ved rengøring, eller hvis betrækket skal udskiftes. Hos SOFTLINE gør vi det muligt for vores kunder at udskifte enkeltdele, så møblets livstid forlænges og den miljømæssige påvirkning over tid minimeres. Enkelte møbler har en konstruktion, der kræver professionel hjælp for at skifte betræk eller udskifte dele. Kontakt venligst din lokale SOFTLINE-forhandler for hjælp.

Når møblet ikke kan bruges længere, er det muligt at skille ad. Det betyder, at de forskellige dele og materialer kan genbruges og få nyt liv. Hvis du har brug for vejledning, kan du kontakte din lokale SOFTLINE-forhandler.

RENGØRING

Informationen her er kun de generelle retningslinjer – kontakt din lokale SOFTLINE-forhandler, hvis du ønsker mere information om specifikke anbefalinger til pleje og pletfjerning.

Betræk
Regelmæssig rengøring og vedligehold af polstrede møbler er vigtigt for at bevare stoffets udseende og forlænge holdbarheden.

Filt: støvsuges ofte
Glatte stoffer: støvsuges ofte og kan børstes efter behov
Vinyl: tørres jævnligt af med en fugtig klud

Pletfjerning
Det er altafgørende at reagere hurtigt – ellers kan pletten forsage permanent skade. Undgå at gnide hårdt på pletten, da det kan skade stoffet og farven. Vi anbefaler altid at bruge en mild sæbe opløst i lunkent vand, når overflader skal rengøres. Brug kun sæbe, der anbefales til den specifikke overflade eller materialet. Rengøringsmidler til pletfjerning skal altid testes på et lille, usynligt område, inden du bruger det.

Flere eller større pletter kræver specielle teknikker og behandling. Derfor anbefales det altid at kontakte en professionel møbelrenser, inden du prøver at fjerne pletten selv. Betræk med symbolet P kan renses – vi anbefaler ikke at vaske betræk. Det er dog en god idé at kontakte en professionel møbelrenser eller din lokale SOFTLINE-forhandler for vejledning.

Det er muligt at bestille nyt betræk til næsten alle møbler i SOFTLINEs kollektion, så du kan forlænge møblets levetid.

Alle SOFTLINEs tekstiler kan genbruges – undersøg mulighederne på dit lokale genbrugscenter.

UDENDØRSMØBLER

Levetiden på udendørsmøbler varierer og afhænger af, hvor ofte møblerne bruges, og hvordan de lokale vejrforhold er. For at reducere solskade er det en god idé at minimere direkte sollys, når det er muligt. Hvis møblet står på våd jord eller fugtigt underlag, vil det tage skade over tid. Vi anbefaler, at alle udendørsmøbler opbevares tørt og ventileret om vinteren.

Hvis du ønsker detaljeret vejledning ift. vedligehold af specifikke produkter og/eller materialer, venligst se vores produktinformationer og/eller stofkort.